Invitation til FIAT Spider/Coupe Klub Dk
Sommertræf Sjælland 18./19. juni 2016
Hermed en lidt atypisk invitation til deltagelse i klubbens årlige sommertræf. Temaet for dette træf var tænkt som en hyldest til FIAT 124 Spider, idet det til november i år, er 50 år siden at modellen blev præsenteret første gang på Torino udstillingen 1966. I øvrigt samtidig med FIAT Dino Spider.
Samtidig viste det sig, at den nye FIAT 124 Spider skulle præsenteres i Skandinavien i andet kvartal 2016, hvilket jo passende kunne smeltes sammen. FIAT Group Danmark (importør) var da også meget begejstret for ideen og gav tilsagn om deltagelse og præsentation, men har efterfølgende fået at vide fra Torino, at der er forsinkelser i produktionen og at det ikke er sikkert, at der når at komme nogen eksemplarer til Skandinavien i tide.
I skrivende stund er der stadigvæk ikke nogen afklaring, men jeg har valgt, at afvente længst muligt i håbet om, at det kan lykkes. Dette betyder at der kan komme ændringer i programmet, da vi kan blive nødt til, at komme med et alternativ til lørdagens program.
Indkvartering kan foregå i hytter i Rødvig Ferieby. I disse hytter kan man udmærket være 4 pers. hvis det ene par kan ligge i køjeseng (stadig 850 kr./hytte). Efterhånden som tilmeldingen skrider frem, vil man på hjemmesiden kunne se en deltagerliste, og dermed om der er nogen, man evt. kunne dele hytte med.
Alternativt ligger der en campingplads 500 m. derfra, samt hvis man ønsker dette, Hotel Klinten som ligger 900 m. fra feriebyen.
Lørdagens spisning vil foregå ved grill i feriebyen, udendørs hvis vejret tillader det, og ellers i en stor tipi.
Øl, vand, vin bedes selv medbragt og ligeledes evt. kaffe/the til bagefter.
(der er mulighed for at lave kaffe i hytterne)
Resten af invitationen, programmet og indkaldelsen til GF, kan læses i april måneds klubblad.
Tilmeldingen er slut, der er tilmeldt 21 biler, med 36 personer.