FIAT Spider/Coupe Klub DK

Vinter Youngtimertræf 2014

P1010843  P1020205

Træffet, som fandt sted den 12. januar 2014 på havnen i Roskilde, var faktisk
ganske godt besøgt. Nu er det svært at bedømme hvor mange biler der kommer, da
de fleste kommer i deres hverdagsbiler. Dog vil jeg vurdere at der kom omkring
40-50 biler, hvoraf ca. 20-25 biler var af ældre dato.
Stemningen var som altid hyggelig og gemytlig, og det hjalp også yderligere på stemningen, at Jakob og Anne som er "bagmænd" , havde lavet kaffe og købt kage til fri afbenyttelse.
En ikke uvæsentlig faktor var også det gode vejr med høj sol og rimelige temperaturer(i modsætning til sidste år).
Der blev selvfølgelig talt om de projekter som var igang store som små, og der blev sludret om hvilke træf, ture og udstillinger der var interessante i den kommende sommer. Ja der blev såmænd allerede aftalt samkørsel og deltagelse til nogle af årets første arrangementer.
Vi var to repræsentanter fra klubben i form af Frank Vibe Utzon og undertegnede, dog ikke i Spiderne. Den eneste italiener jeg så, var Willy's røde Alfa som jeg skyndte mig at parkere ved siden af.

Af Bendt Schimmell

P1020021  P1020207