Fiat 124 Spider i dansk film

  • Erik79@fscdk
  • Emne forfatter
  • Ny i forum
  • Ny i forum
Mere
21 okt 2013 12:23 #184 af Erik79@fscdk
Fiat 124 Spider i dansk film blev oprettet af Erik79@fscdk
I april 2013 blev min kone og jeg bedt om at deltage i filmoptagelse om travhesten Tarok og familien Laursen. Vi var ca. 50 forskellige gamle biler som blev filmet som om vi kom kørende til Taroks begravelse på Hagenshøj nær Skive. Vi deltog med vores 1970 Spider som senere er solgt til Karin og Kai Dines.

Som tak deltog vi den 20 oktober 2013 i Gallapremiere med buffet og efterfølgende filmfremvisning.
Skuespillere med flere, skulle efter buffeten hentes et andet sted i Skive og køres til Kulturcentret, selvfølgelig i gamle biler. Jeg fik tildelt instruktøren Anne-Grete Bjarup Riis. Hun syntes at være godt tilfreds med at køre i min 1975 Spider og takkede for turen. Jeg var lidt spændt på om hun ville komme pænt ud af den lave bil foran de mange menesker, med det klarede hun elegant.

Filmen er flot og lidt rørende idet den går tæt på Jørn Laursen og hustruens op og nedture med bilforretning og travløb,
Som bekendt af Jørn Laursen er jeg selvfølgelig mere interesseret i filmen end mange andre måske vil være. Jørn Laursen solgte Morris kun 70 meter fra min fars Fiat forretning.

Indrømmes skal det dog, at der ikke var meget at se af Fiaten, idet vi kørte i halvmørke og optagelserne var taget på lang afstand.
Men det var en stor oplevelse, selv om vores bidrag til filmen var ganske beskeden i forhold til ejere af Morris biler.

Erik Toft

Venligst Log på for at deltage i samtalen

Moderatorer: Flemming
Tid til at oprette siden: 0.083 sekunder
Leveret af Kunena Forum
Denne side bruger cookies, dog kun nødvendige for at siden fungerer og til statistik. Hvis du vælger at afvise cookies, virker nogle af sidens funktioner ikke. Dit valg skal fornyes efter 8 dage.