FIAT Spider/Coupe Klub DK

Årstræf 2020 aflyst

Kære medlemmer 

Det er med stor beklagelse vi må meddele jer, at vi i bestyrelsen har truffet det svære valg, at aflyse dette års træf. Oven i købet i et jubilæumsår!

dengamlegård
Begrundelsen herfor er den allesteds nærværende Corona virus (Covid-19). Ganske vist har Sundhedsstyrelsen og vores Folketingspolitikere givet udtryk for et håb om at den vil begynde at klinge af i løbet af en 3-måneders tid, hvilket vil sige lige omkring vores planlagte årstræf.
  Det vil vi dog ikke satse alt for meget på og vi vil slet ikke tage den chance, at udsætte os for den smitte der kunne være en risiko også til den tid.

aarstræf 2020 aflyst

Karin & Kai Dines og undertegnede har aftalt med "Den Gamle Gård", at vi vil gøre et nyt forsøg 19. - 20. juni 2021. Datoen er allerede nu booket, dog under forudsætning af, at "Den Gamle Gård" fortsat eksisterer.

Vi arbejder samtidig på, i september, at lave et endags-arrangement på Sjælland, hvori generalforsamlingen indgår. Dette vil blive udsendt, når detaljerne er på plads.

På bestyrelsens vegne
Bendt Schimmell