Årstræf 2021 på "Sydhavsøerne"
19. & 20. juni 2021

 dengamlegård                 Fiat mærke gennemsigtig baggrund Bendt 

Kære medlemmer

Vi er nu kommet til et tidspunkt, hvor vi bliver nødt til at træffe en afgørelse om hvorvidt vi skal afvikle sommerens årlige træf.
På nuværende tidspunkt er der stadig visse uklarheder omkring restriktionerne, men vi er på den anden side også nødt til at træffe denne beslutning snarest både af hensyn til vore medlemmer og til Den Gamle Gaard  i Stubberup (Lolland), som også var planlagt som omdrejningspunkt for det Covid-19 aflyste træf sidste år.
  Som hjælp til vores afgørelse, vil jeg bede jer medlemmer om, at give os en melding om hvorvidt man ønsker at deltage i arrangementet.
Dette selvfølgelig under forudsætning af at det rent faktisk lader sig gøre i forhold til Covid-19, men også om der er opbakning (tilmelding) til at gennemføre arrangementet.
  Det officielle arrangement vil starte lørdag 19. juni 2021, kl. 10:00, med generalforsamling kl. 11:00, og det vil slutte søndag 20. juni 2021, kl. ca. 16:00.
Vi beder derfor jer medlemmer om at give tilsagn, hvis I ønsker at deltage i årets arrangement:
Ps! Ikke bindende.
  Udfyld venligst denne FORMULAR for at forhåndstilmelde, senest søndag den 2. maj 2021 - der vil blive bedt om endelig tilmelding midt i maj.

Arrangementet er ikke helt på plads endnu da der er tvivl om hvorvidt det vil være lovligt/forsvarligt at gennemføre i forhold til vacciner, samt restriktioner hos udbydere af seværdigheder og udstillinger m.m. Hvordan krav til værnemidler og Coronapas vil være til den tid, vides ikke i skrivende stund, men vi vil naturligvis overholde alle gældende regler. Dette både af hensyn til de øvrige deltagere, til Den Gamle Gaard og vore omgivelser i al almindelighed.
  Som ovenfor nævnt er arrangementet ikke helt på plads endnu og der foreligger endnu ikke et endeligt program for de 2 dage, men det ligger fast at vi bor på Den Gamle Gaard, vi spiser lørdag aften samme sted og der vil være mulighed for at tilkøbe ekstradage i forbindelse med weekenden til rimelige priser.

Priser for overnatning inkl. morgenmad, sengelinned og 2 håndklæder pr. person:
Fredag til søndag i lejlighed til 2 pers.             1.180,00 kr.
                                                 1 pers.               900,00 kr.
Lørdag til søndag i lejlighed til 2 pers.               960,00 kr.
                                                 1 pers.               450,00 kr.
Hertil kommer forplejning som ikke helt er aftalt endnu.

På bestyrelsens vegne
Bendt Schimmell

Denne side bruger cookies, dog kun nødvendige for at siden fungerer og til statistik. Hvis du vælger at afvise cookies, virker nogle af sidens funktioner ikke. Dit valg skal fornyes efter 8 dage.